INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 2024


Indkaldelse til generalforsamling
Ordinær generalforsamling i Pindsvinevennerne i Danmark

I Korsør kulturhus – Skolegade 1, 4220 Korsør, søndag 21.4.24 kl. 14.00-16.00 Lokale 224.
Benytte indgang C – gå til venstre op ad trappen, til venstre igen.

Dagsorden:
Åbning af generalforsamlingen
1. Valg af dirigent: Udpeges af bestyrelsen.
2. Beretning ved formanden.
3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
4. Vedtagelse af næste års kontingent.
Bestyrelsen foreslår, at det gældende kontingent fastholdes.
5. Anmeldte forslag fra medlemmer og bestyrelsen.
Bestyrelsen stiller forslag til vedtægtsændringer. (se nedenfor) *
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter.
På valg er:
Bestyrelsesmedlem Thomas Skovby Sannino – genopstiller.
Bestyrelsesmedlem Aslaug Bugge – genopstiller.
Annemarie Duus
Caroline Falck Petersen
Suppleanter – vælges på generalforsamlingen.
Bestyrelsen foreslår valg af Annemarie Duus og Caroline Falck Petersen og genvalg af Aslaug Bugge og Thomas Skovby Sannino
7. Valg af revisor og to bilagskontrollanter.
8. Eventuelt.
Vel mødt

Bestyrelsen

Pindsvinevennerne i Danmark

* Bestyrelsen stiller flg. forslag til vedtægtsændringer:
§7.5 Af indkaldelsen til den ordinære generalforsamling skal dagsordenen fremgå, det reviderede regnskab fremlægges, og der skal oplyses om eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmer.
Ændres til
§7.5 Af indkaldelsen til den ordinære generalforsamling skal dagsordenen fremgå, og der skal oplyses om eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmer. Det reviderede regnskab kan rekvireres før generalforsamlingen fra kasserer@pindsvin-dk.dev.stom.dk.

§ 9.3 – Familiemedlemskaber giver stemmeret til maksimalt to myndige personer dækket af familiemedlemskabet.
§ 9.4 – Hvert medlem har en stemme. Et medlem kan give møde ved befuldmægtiget i henhold til skriftlig fuldmagt. Ingen fuldmægtig kan dog afgive mere end én stemme foruden sin egen.
Ændres til
§ 9.2 – Et medlemskab giver en stemme. Medlemskaber i form af familier, virksomheder,
organisationer, skoleklasser, foreninger m.v. betragtes hver for sig som kun værende et medlem, og har som sådan kun en stemme.
§ 9.3 Et medlem kan give møde ved befuldmægtiget i henhold til skriftlig fuldmagt. Ingen fuldmægtig kan dog afgive mere end én stemme foruden sin egen.

Referat og regnskab bliver offentliggjort på hjemmesiden. Regnskabet kan rekvireres inden generalforsamlingen ved at skrive til kasserer@pindsvin-dk.dev.stom.dk

Af hensyn til både plads og forplejning vil vi bede om tilmelding til
medlem@pindsvin-dk.dev.stom.dk senest den 14. april 2024

Vil du vide mere om pindsvin?

Har du pindsvin i din have? Eller er du bare nysgerrig på at vide lidt mere om pindsvinenes natur og adfærd? Så er du kommet til det rette sted. Læs mere om at holde pindsvin i din have her, eller download vores mini-bog “Det vidunderlige pindsvin”. Hør også de forskellige lyde som pindsvin har.

Du kan hjælpe pindsvin ved at lave kvasbunker i haven, lav bunker med hækaffald, lade buske have grene helt ned til jorden, sørge for at stille frisk vand frem til pindsvin og andre dyr i haven.

Læs mere her

Pindsvinemødre med unger kan let blive stresset, så vær ikke nærgående, hold afstand og glæd dig over at være ”vært” for det skønne syn, det er at se en pindsvinemor med sine unger i haven.

Læs mere her

Du kan ringe til vores akuttelefon på +45 30 14 16 65 – hvor vores team af frivillige vagttelefonister står til rådighed hver af årets dage døgnet rundt.

I tvivl? Kontakt os her
Vores mål er at pleje moderløse unger og yde gratis hjælp til nødlidende dyr, med henblik på genudsætning. Vi startede med ganske få medlemmer, men nu er vi oppe på ca. 3.000 medlemmer, og udover at være Danmarks ældste pindsvineforening er vi også Danmarks største med 60 plejestationer placeret over hele landet.
Støt PID i dag

Akut! Ring her