Godkendt af Miljøstyrelsen


Ny bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt træder i kraft den 1. juli 2019

I henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1466 af 06. december 2018 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt) §§ 29 og 30 stk. 1, kræver det nu en tilladelse fra Miljøstyrelsen at pleje vildt omfattet af bilag 6, herunder pindsvin. Derudover følger en vejledning for vildtplejestationer, der angiver retningslinjerne for pleje af tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel.

Det vil sige, det IKKE længere er lovligt at pleje tilskadekomment vildt, herunder pindsvin, jf. bilag 6 i Bekendtgørelsen – uden en tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Pindsvinevennerne i Danmark er blevet godkendt af Miljøstyrelsen til at godkende egne pindsvineplejestationer, med formålet at pleje tilskadekomne pindsvin og nødstedt yngel heraf, idet Miljøstyrelsen har vurderet, at Pindsvinevennerne i Danmark vil kunne efterleve retningslinjerne i vejledningen for vildtplejestationer, herunder har mulighed for faglig sparring fra dyrlægekonsulent og biolog, ligeledes mentor og oplæringsforløb for plejere

Det vil derfor fremover være foreningen Pindsvinevennerne i Danmark, der alene vil kunne godkende nye plejere, som ønsker at være en del af vores forening og vores store engagerede plejernetværk, og hvis hjerter brænder for at hjælpe de nødstedte og tilskadekomne pindsvin. Vores nuværende pindsvineplejestationer er allerede omfattet af godkendelsen.

Vil du vide mere om pindsvin?

Har du pindsvin i din have? Eller er du bare nysgerrig på at vide lidt mere om pindsvinenes natur og adfærd? Så er du kommet til det rette sted. Læs mere om at holde pindsvin i din have her, eller download vores mini-bog “Det vidunderlige pindsvin”. Hør også de forskellige lyde som pindsvin har.

Du kan hjælpe pindsvin ved at lave kvasbunker i haven, lav bunker med hækaffald, lade buske have grene helt ned til jorden, sørge for at stille frisk vand frem til pindsvin og andre dyr i haven.

Læs mere her

Pindsvinemødre med unger kan let blive stresset, så vær ikke nærgående, hold afstand og glæd dig over at være ”vært” for det skønne syn, det er at se en pindsvinemor med sine unger i haven.

Læs mere her

Du kan ringe til vores akuttelefon på +45 30 14 16 65 – hvor vores team af frivillige vagttelefonister står til rådighed hver af årets dage døgnet rundt.

I tvivl? Kontakt os her
Vores mål er at pleje moderløse unger og yde gratis hjælp til nødlidende dyr, med henblik på genudsætning. Vi startede med ganske få medlemmer, men nu er vi oppe på ca. 3.000 medlemmer, og udover at være Danmarks ældste pindsvineforening er vi også Danmarks største med 60 plejestationer placeret over hele landet.
Støt PID i dag

Akut! Ring her