Tilbyd udsætningssted

Siden 1. juli 2019 har det været ulovligt selv at pleje nødstedte og tilskadekomne pindsvin. Det er derfor ekstra vigtigt, at du tager kontakt til Pindsvinevennerne i Danmark ved fund af tilskadekomne pindsvin – Ring akut på: +45 30 14 16 65

Ring akut på: +45 30 14 16 65 Støt PID i dag

Jeg kunne tænke mig pindsvin i min have

Mange af jer pindsvinevenner kunne godt tænke jer at have de små stikkende dyr i jeres have. Det kan vi godt forstå. De er nyttige, hyggelige og unikke dyr. Mange henvender sig til os og tilbyder haver til udsætning. Det glæder os, at der så stor interesse i at hjælpe det vidunderlige pindsvin.

Foto: Anja Mogensen

Pindsvin skal genudsættes, hvor de kommer fra

De pindsvin, vi får i pleje, skal efter endt behandling genudsættes på deres findested, dersom det er forsvarligt og egnet til pindsvinets videre overlevelse. Dette er bestemt i lovgivningen om vilde dyr, (jf. Artsfredningsbekendtgørelsen, Kapitel 7, Pleje af tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel.§ 29. Stk. 3. Genudsætning af tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel skal så vidt muligt ske på artens oprindelige levested.).

Vi har indimellem enkelte pindsvin, der ikke kan sættes tilbage på deres findested, og dem skal vi genudsætte i nærheden af deres oprindelige levested. Det er disse få individer, at vi nogle gange søger hjem til. Dvs. at vi kun genudsætter hos dig, hvis vi har et hjemløst pindsvin fra netop dit nærområde.

Ikke alle steder er velegnede levesteder for pindsvin, så har man ikke allerede pindsvin på sin matrikel, er der ofte en grund til det. Det er muligt at området ikke er egnet til pindsvinets levevis/overlevelse/trivsel. Det kan f.eks. være at haven er omgivet af dyrkede marker. På mange marker er der brug af gift (insekticider og herbicider), så disse udgør en ”ørken” for pindsvin.

Vi sætter typisk pindsvin ud efter pindsvinet vågner fra hi omkring maj måned og i efteråret. Da de fleste pindsvin kommer ’hjem’, og de fleste plejere har lange ventelister. Dvs:

  1. Det er bestemt ikke noget, at du kan forvente.
  2. Selv om du er kommet på venteliste, er der måske ikke ‘hjemløse’ pindsvin fra dit nærområde.
  3. Du skal have god tålmodighed, inden du er heldig at får en henvendelse om udsætning.

Vil du vide mere om pindsvin?

Har du pindsvin i din have? Eller er du bare nysgerrig på at vide lidt mere om pindsvinenes natur og adfærd? Så er du kommet til det rette sted. Læs mere om at holde pindsvin i din have her, eller download vores mini-bog “Det vidunderlige pindsvin”. Hør også de forskellige lyde som pindsvin har.

Du kan hjælpe pindsvin ved at lave kvasbunker i haven, lav bunker med hækaffald, lade buske have grene helt ned til jorden, sørge for at stille frisk vand frem til pindsvin og andre dyr i haven.

Læs mere her

Pindsvinemødre med unger kan let blive stresset, så vær ikke nærgående, hold afstand og glæd dig over at være ”vært” for det skønne syn, det er at se en pindsvinemor med sine unger i haven.

Læs mere her

Du kan ringe til vores akuttelefon på +45 30 14 16 65 – hvor vores team af frivillige vagttelefonister står til rådighed hver af årets dage døgnet rundt.

I tvivl? Kontakt os her
Vores mål er at pleje moderløse unger og yde gratis hjælp til nødlidende dyr, med henblik på genudsætning. Vi startede med ganske få medlemmer, men nu er vi oppe på ca. 3.000 medlemmer, og udover at være Danmarks ældste pindsvineforening er vi også Danmarks største med 60 plejestationer placeret over hele landet.
Støt PID i dag

Akut! Ring her